|
|
Anvendelse:
|
Selskabshund.
|
|
|
|
Klassifikation:
|
FCI Gruppe 9 (Selskabshunde).
Sektion 2 (Pudler).
Uden brugsprøve.
|
|
|
|
Helhedsindtryk:
|
En hund af harmonisk
type, middel i sine proportioner, med en karakteristisk, krøllet
pels, der danner småkrøller eller snore. Den virker intelligent,
er altid opmærksom, aktiv, med et harmonisk gemyt og giver indtryk
af elegance og stolthed.
|
|
|
|
Temperament:
|
Racen er velkendt
for sin trofasthed, evnen til at lære og at lade sig dressere, hvad
der gør den til en særligt tiltalende selskabshund.
|
|
|
|
Hoved:
|
Elegant, med rene
linier, proportioneret efter kroppens størrelse. Hovedets længde
bør være en smule over 2/5 af skulderhøjden. Det må
ikke virke tungt og massivt, men heller ikke overdrevent fintbygget. Knoglebygningens
form kan ses under den dækkende hud.
|
|
|
|
Skalle:
|
Velformet, i bredden
lidt mindre end det halve af hovedets længde (skallens plan danner
en vinkel på 16° - 19° med hovedets midterakse). Fra oven ses skallepartiet
som ovalt i længderetningen, fra siden er det let konvekst. Længdeakserne
er let divergerende.
|
|
|
|
Øjenbrynsbuer:
|
Moderat fremtrædende,
dækket med lange hår.
|
|
|
|
Pandefure:
|
Bred mellem øjnene,
bliver smallere op mod nakkeknuden, som er meget fremtrædende. (Hos
dværgpudler kan den være mindre fremtrædende).
|
|
|
|
Stop:
|
Meget let markeret
for en hund af denne bygningstype.
|
|
|
|
Næse:
|
Markeret og veludviklet,
med lodret profil og godt åbne næsebor. Næsen er sort
hos sorte, hvide og grå pudler, brun hos brune pudler. Hos de abrikosfarvede
har næsen en nuance fra mørkebrun til sort, idet sort dog
ikke foretrækkes, men accepteres for at undgå en mulig afpigmentering.
|
|
|
|
Næseparti:
|
Med lige overlinie
og en længde på ca. 9/10 af skallens længde. Underkæbens
to grene forløber næsten parallelle. Næsepartiet virker
kraftfuldt og er elegant, men ikke tilspidset. Næsepartiets underlinie
dannes af underkæben, ikke af overlæbens rand.
|
|
|
|
Læber:
|
Let udviklede,
nærmest tørre, og af middel tykkelse. Overlæben hviler
på underlæben uden at hænge ud over den. Læberne
er sorte hos sorte, hvide og grå pudler, pigmenterede hos de brune.
Hos de abrikosfarvede har læberne en nuance fra mørkebrun
til sort, idet sort dog ikke foretrækkes, men accepteres. Mundvigen
må ikke være fremtrædende.
|
|
|
|
Kæber, bid:
|
Normalt bid med
god tilpasning og kraftige tænder. En manglende knudret molar påvirker
ikke bedømmelse eller avlsgodkendelse.
|
|
|
|
Kinder:
|
Ikke fremtrædende
- følger knoglebygningen. Buerne under øjnene er fintmejslede
og kun let udfyldte. Tyggemusklerne, som er basis for kinderne, er kun
let udviklede, og kindbensbuerne er ganske let fremtrædende.
|
|
|
Øjne:
|
Med et intenst
udtryk, placeret på højde med stoppet og let skråtstillede.
Øjenrandene gør øjet mandelformet. Øjenfarven
er sort eller meget mørkebrun hos sorte, hvide, grå og abrikosfarvede
pudler, men kan være mørkt ravfarvet hos de brune.
|
|
|
|
Ører:
|
Ret lange, hængende
ned langs kinderne. De er ansat i forlængelse af en linie, der udgår
fra næsespidsen og passerer lige under den yderste øjenkrog.
De er flade, bliver bredere fra basis og er afrundede mod enderne. De
er beklædt med et meget langt og bølget hårlag. En
pudel, hvis ører ikke kan nå til mundvigen, kan ikke opnå
kvalitetsbedømmelsen FORTRINLIG.
|
|
|
|
Hals:
|
Kraftfuld, med
en let nakkebue, middellang og velproportioneret. Hovedet bæres
højt og stolt. Uden løs halshud. Halsen har ovalt tværsnit,
og den er ikke så lang som hovedet.
|
|
|
|
Krop:
|
Pudlens krop gør
et velproportioneret indtryk, og kropslængden er normalt større
end skulderhøjden.
|
|
|
|
Manke:
|
Moderat udviklet.
|
|
|
|
Ryg:
|
Kort, forløber
i en harmonisk linie. Den må hverken være opkrummet eller
hængende. Skulderhøjden (ved manken) er tydeligt af samme
størrelse som højden ved krydset.
|
|
|
|
Lænd:
|
Fast og muskuløs.
|
|
|
|
Kryds:
|
Afrundet, men
ikke faldende.
|
|
|
|
Forbryst:
|
Normalt for en
hund af denne bygningstype. Forspidsen af brystbenet bør være
let fremtrædende og placeret ret højt, hvad der bevirker,
at hovedet bæres højere, lettere og mere fornemt.
|
|
|
|
Brystkasse:
|
Når ned
i højde med albuen. Dens bredde måler 2/3 af dens dybde (fra
rygsøjlen til brystbenet). Brystomfanget målt lige bag skuldrene
bør være mindst 10 cm større end skulderhøjden.
|
|
|
|
Bug, flanker:
|
Optrukne uden
at være myndeagtige.
|
|
|
|
Hale:
|
Ret højt
ansat, i linie med lænden. Den bør være kuperet til
en trediedel eller det halve af sin naturlige længde hos uldpudler.
Dog er en lang og vel båret hale ingen fejl. Hos snorepudler kan
halen bevares i sin fulde længde. Halen løftes skråt
opefter, når hunden er i bevægelse.
(NB! Kupering er forbudt i Danmark).
|
|
|
|
Lemmer:
|
|
Forpart:
|
Forbenene er fuldkommen
lige og parallelle, elegante, med god muskulatur og god benstamme. Albuens
højde over jorden er 5/9 af skulderhøjden.
|
|
|
|
Skuldre:
|
Skråtstillede
og muskuløse. Skulderbladet danner en vinkel på 90° - 110°
med overarmen.
|
|
|
|
Overarm:
|
Overarmen har
samme længde som skulderbladet.
|
|
|
|
Håndrod:
|
Følger
linien fra forbenets forside.
|
|
|
|
Mellemhånd:
|
Stærk, men
ikke grov. Set fra siden er den næsten lodret.
|
|
|
|
Forpoter:
|
Temmelig små
og sluttede, af kort, oval form. Tæerne er godt hvælvede,
senede, kompakte og forsynet med svømmehud. Poterne står
godt på de hårde og fyldige trædepuder. Kløerne
er sorte hos sorte og grå pudler, sorte eller brune hos brune pudler.
Hos hvide pudler kan kløerne have enhver nuance fra hornfarvet
til sort og bør svare til pigmenteringen. Hvide kløer er
en fejl. Hos abrikosfarvede pudler kan de have enhver nuance fra mørkebrun
til sort, idet sort dog ikke foretrækkes, men accepteres.
|
|
|
|
Bagpart:
|
Set bagfra er
bagbenene parallelle, med veludviklede og godt synlige muskler. Overgangen
til haseleddet er temmelig vinklet. Vinklerne hofte/lår, overlår/underlår
og underlår/mellemfod bør være ret udprægede
for at undgå stejle baglemmer, der undertiden kan medføre
et uønsket hældende kryds.
|
|
|
|
Overlår:
|
Godt muskuløse
og robuste.
|
|
|
|
Mellemfod:
|
Haser og mellemfod
er lodret stillede. Pudlen bør være født uden vildtkløer
på bagbenene.
|
|
|
|
Bagpoter:
|
Som forpoterne.
|
|
|
|
Bevægelse:
|
Pudlens bevægelse
er fjedrende og let. Den må aldrig være flydende og langstrakt.
|
|
|
|
Hud:
|
Smidig, uden slaphed,
pigmenteret. Hos sorte, brune, grå og abrikosfarvede pudler bør
huden have en pigmentering svarende til pelsfarven. Hos hvide pudler ønskes
den såkaldte "sølvhud", men pigmenteringen må
ikke påvirke pelsfarven. Der forekommer også hvide pudler,
hvis lyde hud kan have pletter, ikke alene på bugen og indvendigt
på benene, hvor de er almindelige, men også på resten
af kroppen. Dette er ingen fejl. Pigmenteringen generelt ønskes
så intens som muligt på øjenrande, næse, læber,
gummer og gane, slimhinder, anus, pungen og trædepuderne. Pigmenteringen
bør være sort hos sorte, hvide og grå pudler. Mørkebrun
hos brune pudler. Hos de abrikosfarvede bør den være så
mørk og ensartet som muligt, i enhver nuance fra mørkebrun
til sort, idet sort dog ikke foretrækkes, men accepteres for at
undgå en mulig afpigmentering.
|
|
|
|
Pels:
|
|
Hårlag:
|
Uldpudler:
Rigelig pels af en struktur, der er fin, uldagtig og godt kruset, fjedrende
og gør modstand mod håndens tryk. Den er tyk, godt fyldig
af ensartet længde og danner regelmæssige, velfriserede krøller.
En hård pels, der minder om hestehår, er uønsket og
anses som et tilbageskridt i forhold til den korrekte pelsstruktur.
|
|
|
|
|
|
Snorepudler:
Rigelig pels af en struktur, der er fin, uldagtig og tæt. Den danner
meget typiske snore af ensartet længde. De bør være
mindst 20 cm lange - jo længere, des bedre. Snorene på hver
side af hovedet kan samles med et bånd oven for ørerne, og
på kroppen kan de fordeles til siderne for at undgå, at pelsen
kommer i uorden.
|
|
|
|
Autoriserede
udstillings-klipninger:
|
Løveklipning.
Både uld- og snorepudler skal være klippet på bagparten
frem til ribbenene.
Envidere klippes: Næsepartiets over- og underside fra den nederste
øjenrand; kinder, for- og bagben, undtagen manchetter og bånd
eller valgfrie motiver på bagparten; halen, undtagen en afsluttende,
rund eller aflang pompon. Moustache er obligatorisk for alle pudler. Det
er tilladt at bevare pelsen som "bukser" på forbenene.
|
|
|
|
|
|
Moderne klipning.
Pelsen på alle fire ben kan bevares på den udtrykkelige betingelse,
at følgende regler respekteres:
-
Følgende
partier klippes:
-
Nederste
del af forbenene fra kløerne til spidsen af vildtkloen
og nederste del af bagbenene op til samme højde. Maskinklipning
er kun tilladt på tæerne.
-
Hoved
og hale klippes som ovenfor beskrevet.
Specielt tillades
ved denne klipning:
-
på underkæben
en kort pels, højst 1 cm lang, hvis underlinie er parallel
med underkæben. Såkaldt "gedebukkeskæg"
tolereres ikke.
-
Udeladelse
af pompon på halen (dette vil dog reducere vurderingen af pelsens
kvalitet noget).
-
Kortere
klippet pels : På kroppen ned langs rygraden for at opnå
en plys-agtig virkning. Pelsen skal være mindst 1 cm lang, og
længden øges gradvis ned over kroppens sider og det øverste
af benene.
-
Formklippet
pels:
-
På
hovedet en "hjelm" af rimelig højde. Ligeledes
efterlades pels ned langs halsens rygside til manken, og uden
afbrydelse ned langs forsiden til det klippede parti ved poterne,
idet pelsen følger en linie, der skråner let fra
det øverste af forbrystet. På ørerne må
højst den øverste trediedel være klippet med
saks eller maskine i hårenes retning. Ørernes nederste
del skal have pels med stigende længde fra oven og nedefter
og afsluttes i en frynse, som kan rettes til.
-
På
benene "bukser" med en klart markeret overgang til det
klippede parti ved poterne. Pelsens længde øges gradvis
opefter, så den på skuldre og lår har en længde
på 4 til 7 cm (udstrkt), afpasset efter hundens størrelse
og uden at virke "struttende". Bagpartens bukser bør
fremhæve pudlens typiske bagbensvinkling.
Enhver afvigelse
fra disse standard-normer er diskvalificerende. Uanset hvilken af de nævnte
klipninger, der anvendes, må den ikke have indflydelse på
klasse-inddelingen på en udstilling. Alle hunde i samme klasse bedømmes
og placeres under eet.
|
|
|
|
|
|
Engelsk Løveklipning:
Som Tysk Løveklipning, tilføjet motiver på bagparten,
såsom bånd og manchetter. På hovedet en "top-knot".
Ved denne klipning er moustache valgfri. Det er tilladt at udelade bånd
og manchetter på bagparten, ligesom en "top-knot" er valgfri.
|
|
|
|
Farve:
|
Uldpudler såvel
som snorepudler: Sort, hvid, brun, grå og abrikosfarvet.
-
BRUN:
Farven skal være ren, temmelig mørk, ensartet og varm.
Nuancerne af brunt bør hverken nå til beige eller tilsvarende
lysere farver. Pelsen må heller ikke være så mørkebrun,
at den kommer for tæt på sort, dvs. "negersort"
eller aubergine.
-
GRÅ:
Farven skal være ensartet. De grå nuancer må hverken
nå til sort eller hvidt.
-
ABRIKOS:
Farven skal være ensartet uden at gå over i beige eller
creme, heller ikke i rødt eller kastaniebrunt, brunt eller
nuancer af brunt.
|
|
|
|
Størrelse:
|
-
STORPUDLER:
Over 45 cm til 60 cm med en tolerance på 2 cm. Storpudlen skal
være en forstørret og veludviklet gengivelse af mellempudlen
og skal bevare de samme karakteristiske træk.
-
MELLEMPUDLER:
Over 35 cm til 45 cm.
-
DVÆRGPUDLER:
Fra og med 28,0 cm til 35 cm. Dværgpudlen skal i sit helhedsindtryk
virke som en formindsket mellempudel. Den må så nøje
som muligt bevare de samme proportioner og ikke vise nogen tegn på
dværgvækst.
-
TOYPUDLER:
Under 28 cm (den ideelle type ønskes på 25 cm). Toypudlen
skal i sit helhedsindtryk bevare dværgpudlens udseende og de
samme generelle proportioner, svarende til standardens krav. Ethvert
tegn på dværgvækst er diskvalificerende; kun kan
nakkeknuden være mindre udtalt.
|
Fejl:
|
Enhver afvigelse
fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning
for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens
omfang.
-
Manglende
eller for udtalt stop.
-
Næsen
for lille og med for små næsebor, eller for stor. Næsen
depigmenteret, plettet eller kødfarvet.
-
Næsepartiet
for spinkelt eller spidst, buet næseryg.
-
Underbid er
en fejl, der vurderes efter sin grad. Gule tænder som følge
af karies regnes ikke for en fejl, hvis tænderne er korrekt
placeret. Fejlplacerede eller manglende tænder er en fejl, der
vurderes efter afvigelsens betydning: Alle fortænder, hjørnetænder,
præmolarer og molarer skal være til stede. Mangel på
een P1 trækker ikke fra. Mangel på 2 stk. P1 kan højst
give FORTRINLIG. Mangel på tre præmolarer (tre P1 eller
to P1 og en P2) kan højst give MEGET GOD. Mangel på een
molar (M1/M2 i overkæben eller M2/M3 i underkæben) trækker
ikke fra i bedømmelsen.
-
Øjnene
for store eller for små, ikke mørke nok eller med et
rødt skær.
-
Ørerne
for korte, for smalle eller båret foldede.
-
Faldende kryds.
-
Halen opkrummet
over ryggen, for tynd eller for lavt ansat.
-
Opløben
bygning (højbenet).
-
For stejle
bagben.
-
Bevægelsen
flydende eller langstrakt.
-
Generelt utilstrækkelig
pigmentering. Pigmentmangel om øjnene ("briller").
-
Manglende
pels omkring øjnene.
-
Pelsen tynd
eller blød.
-
Pelsfarven
ubestemmelig eller ikke ensartet. Nogle hvide hår på brystet
tolereres.
-
Hunde med
værgagtige træk kan ikke opnå FORTRINLIG. De mest
tydelige tegn på dværgvækst er: Kuplet skalle, manglende
nakkeknude, udtalt stop, udstående øjne, næsepartiet
spidst, for kort eller "dryppende", vigende underkæbe,
manglende hage.
-
Hunden bidsk,
aggressiv eller for nervøs.
|
|
|
|
Diskvalificerende
fejl:
|
-
Hovedet mangler
det typiske Pudel-udtryk.
-
Overbid
-
Manglende
fortand/-tænder.
-
Manglende
hale.
-
Vildtkløer
eller spor efter vildtkløer på bagbenene. (NB! Fjernelse
af vildtkløer er forbudt i Danmark).
-
Pelsen ikke
ensfarvet.
-
Hvide pletter
/ aftegninger.
-
Hvide hår
på poterne.
-
Skulderhøjde
over 62 cm.
-
Pudler, der
ikke er klippet i overensstemmelse med standarden, kan (så længe
de er klippet ukorrekt) ikke præmieres på officielle udstillinger
og arrangementer. De er dog ikke diskvalificeret med hensyn til brug
i avlen.
|
|
|
|
Bemærk:
|
Hanhunde skal
have to normalt udviklede testikler i pungen.
|
|
|
|
|
Dansk
Kennel Klubs bemærkning:
|
|
|
|
Forhold, der
påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig
fejl.
|
|
|
|
¤¤¤
|
|
|
|
Standarden udgivet
af FCI 14. April 1999
|
|
|
|
Oversættelsen
godkendt af DKK's Standard Komité OKTOBER 2000
|
|
|
|
|
|
¤¤¤
NB ! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i MAJ 1997 ¤¤¤
|