FCI Standard
Standard for Pudler
Nr. 172
Oprindelsesland: Frankrig
(CANICHE)
(ORG 12.-12.-1991)
Poodle standard
Poodles stradard
Poodles stradard
Anvendelse:
Selskabshund.
Klassifikation:
FCI Gruppe 9 (Selskabshunde).
Sektion 2 (Pudler).
Uden brugsprøve.
Helhedsindtryk:
En hund af harmonisk type, middel i sine proportioner, med en karakteristisk, krøllet pels, der danner småkrøller eller snore. Den virker intelligent, er altid opmærksom, aktiv, med et harmonisk gemyt og giver indtryk af elegance og stolthed.
Temperament:
Racen er velkendt for sin trofasthed, evnen til at lære og at lade sig dressere, hvad der gør den til en særligt tiltalende selskabshund.
Hoved:
Elegant, med rene linier, proportioneret efter kroppens størrelse. Hovedets længde bør være en smule over 2/5 af skulderhøjden. Det må ikke virke tungt og massivt, men heller ikke overdrevent fintbygget. Knoglebygningens form kan ses under den dækkende hud.
Skalle:
Velformet, i bredden lidt mindre end det halve af hovedets længde (skallens plan danner en vinkel på 16° - 19° med hovedets midterakse). Fra oven ses skallepartiet som ovalt i længderetningen, fra siden er det let konvekst. Længdeakserne er let divergerende.
Øjenbrynsbuer:
Moderat fremtrædende, dækket med lange hår.
Pandefure:
Bred mellem øjnene, bliver smallere op mod nakkeknuden, som er meget fremtrædende. (Hos dværgpudler kan den være mindre fremtrædende).
Stop:
Meget let markeret for en hund af denne bygningstype.
Næse:
Markeret og veludviklet, med lodret profil og godt åbne næsebor. Næsen er sort hos sorte, hvide og grå pudler, brun hos brune pudler. Hos de abrikosfarvede har næsen en nuance fra mørkebrun til sort, idet sort dog ikke foretrækkes, men accepteres for at undgå en mulig afpigmentering.
Næseparti:
Med lige overlinie og en længde på ca. 9/10 af skallens længde. Underkæbens to grene forløber næsten parallelle. Næsepartiet virker kraftfuldt og er elegant, men ikke tilspidset. Næsepartiets underlinie dannes af underkæben, ikke af overlæbens rand.
Læber:
Let udviklede, nærmest tørre, og af middel tykkelse. Overlæben hviler på underlæben uden at hænge ud over den. Læberne er sorte hos sorte, hvide og grå pudler, pigmenterede hos de brune. Hos de abrikosfarvede har læberne en nuance fra mørkebrun til sort, idet sort dog ikke foretrækkes, men accepteres. Mundvigen må ikke være fremtrædende.
Kæber, bid:
Normalt bid med god tilpasning og kraftige tænder. En manglende knudret molar påvirker ikke bedømmelse eller avlsgodkendelse.
Kinder:
Ikke fremtrædende - følger knoglebygningen. Buerne under øjnene er fintmejslede og kun let udfyldte. Tyggemusklerne, som er basis for kinderne, er kun let udviklede, og kindbensbuerne er ganske let fremtrædende.
 
 
Øjne:
Med et intenst udtryk, placeret på højde med stoppet og let skråtstillede. Øjenrandene gør øjet mandelformet. Øjenfarven er sort eller meget mørkebrun hos sorte, hvide, grå og abrikosfarvede pudler, men kan være mørkt ravfarvet hos de brune.
Ører:
Ret lange, hængende ned langs kinderne. De er ansat i forlængelse af en linie, der udgår fra næsespidsen og passerer lige under den yderste øjenkrog. De er flade, bliver bredere fra basis og er afrundede mod enderne. De er beklædt med et meget langt og bølget hårlag. En pudel, hvis ører ikke kan nå til mundvigen, kan ikke opnå kvalitetsbedømmelsen FORTRINLIG.
Hals:
Kraftfuld, med en let nakkebue, middellang og velproportioneret. Hovedet bæres højt og stolt. Uden løs halshud. Halsen har ovalt tværsnit, og den er ikke så lang som hovedet.
Krop:
Pudlens krop gør et velproportioneret indtryk, og kropslængden er normalt større end skulderhøjden.
Manke:
Moderat udviklet.
Ryg:
Kort, forløber i en harmonisk linie. Den må hverken være opkrummet eller hængende. Skulderhøjden (ved manken) er tydeligt af samme størrelse som højden ved krydset.
Lænd:
Fast og muskuløs.
Kryds:
Afrundet, men ikke faldende.
Forbryst:
Normalt for en hund af denne bygningstype. Forspidsen af brystbenet bør være let fremtrædende og placeret ret højt, hvad der bevirker, at hovedet bæres højere, lettere og mere fornemt.
Brystkasse:
Når ned i højde med albuen. Dens bredde måler 2/3 af dens dybde (fra rygsøjlen til brystbenet). Brystomfanget målt lige bag skuldrene bør være mindst 10 cm større end skulderhøjden.
Bug, flanker:
Optrukne uden at være myndeagtige.
Hale:
Ret højt ansat, i linie med lænden. Den bør være kuperet til en trediedel eller det halve af sin naturlige længde hos uldpudler. Dog er en lang og vel båret hale ingen fejl. Hos snorepudler kan halen bevares i sin fulde længde. Halen løftes skråt opefter, når hunden er i bevægelse.
(NB! Kupering er forbudt i Danmark).
Lemmer:
Forpart:
Forbenene er fuldkommen lige og parallelle, elegante, med god muskulatur og god benstamme. Albuens højde over jorden er 5/9 af skulderhøjden.
Skuldre:
Skråtstillede og muskuløse. Skulderbladet danner en vinkel på 90° - 110° med overarmen.
Overarm:
Overarmen har samme længde som skulderbladet.
Håndrod:
Følger linien fra forbenets forside.
Mellemhånd:
Stærk, men ikke grov. Set fra siden er den næsten lodret.
Forpoter:
Temmelig små og sluttede, af kort, oval form. Tæerne er godt hvælvede, senede, kompakte og forsynet med svømmehud. Poterne står godt på de hårde og fyldige trædepuder. Kløerne er sorte hos sorte og grå pudler, sorte eller brune hos brune pudler. Hos hvide pudler kan kløerne have enhver nuance fra hornfarvet til sort og bør svare til pigmenteringen. Hvide kløer er en fejl. Hos abrikosfarvede pudler kan de have enhver nuance fra mørkebrun til sort, idet sort dog ikke foretrækkes, men accepteres.
Bagpart:
Set bagfra er bagbenene parallelle, med veludviklede og godt synlige muskler. Overgangen til haseleddet er temmelig vinklet. Vinklerne hofte/lår, overlår/underlår og underlår/mellemfod bør være ret udprægede for at undgå stejle baglemmer, der undertiden kan medføre et uønsket hældende kryds.
Overlår:
Godt muskuløse og robuste.
Mellemfod:
Haser og mellemfod er lodret stillede. Pudlen bør være født uden vildtkløer på bagbenene.
Bagpoter:
Som forpoterne.
Bevægelse:
Pudlens bevægelse er fjedrende og let. Den må aldrig være flydende og langstrakt.
Hud:
Smidig, uden slaphed, pigmenteret. Hos sorte, brune, grå og abrikosfarvede pudler bør huden have en pigmentering svarende til pelsfarven. Hos hvide pudler ønskes den såkaldte "sølvhud", men pigmenteringen må ikke påvirke pelsfarven. Der forekommer også hvide pudler, hvis lyde hud kan have pletter, ikke alene på bugen og indvendigt på benene, hvor de er almindelige, men også på resten af kroppen. Dette er ingen fejl. Pigmenteringen generelt ønskes så intens som muligt på øjenrande, næse, læber, gummer og gane, slimhinder, anus, pungen og trædepuderne. Pigmenteringen bør være sort hos sorte, hvide og grå pudler. Mørkebrun hos brune pudler. Hos de abrikosfarvede bør den være så mørk og ensartet som muligt, i enhver nuance fra mørkebrun til sort, idet sort dog ikke foretrækkes, men accepteres for at undgå en mulig afpigmentering.
Pels:
Hårlag:
Uldpudler: Rigelig pels af en struktur, der er fin, uldagtig og godt kruset, fjedrende og gør modstand mod håndens tryk. Den er tyk, godt fyldig af ensartet længde og danner regelmæssige, velfriserede krøller. En hård pels, der minder om hestehår, er uønsket og anses som et tilbageskridt i forhold til den korrekte pelsstruktur.
Snorepudler: Rigelig pels af en struktur, der er fin, uldagtig og tæt. Den danner meget typiske snore af ensartet længde. De bør være mindst 20 cm lange - jo længere, des bedre. Snorene på hver side af hovedet kan samles med et bånd oven for ørerne, og på kroppen kan de fordeles til siderne for at undgå, at pelsen kommer i uorden.
Autoriserede udstillings-klipninger:
Løveklipning. Både uld- og snorepudler skal være klippet på bagparten frem til ribbenene.
Envidere klippes: Næsepartiets over- og underside fra den nederste øjenrand; kinder, for- og bagben, undtagen manchetter og bånd eller valgfrie motiver på bagparten; halen, undtagen en afsluttende, rund eller aflang pompon. Moustache er obligatorisk for alle pudler. Det er tilladt at bevare pelsen som "bukser" på forbenene.
Moderne klipning. Pelsen på alle fire ben kan bevares på den udtrykkelige betingelse, at følgende regler respekteres:
  1. Følgende partier klippes:
    1. Nederste del af forbenene fra kløerne til spidsen af vildtkloen og nederste del af bagbenene op til samme højde. Maskinklipning er kun tilladt på tæerne.
    2. Hoved og hale klippes som ovenfor beskrevet.
    Specielt tillades ved denne klipning:
  • på underkæben en kort pels, højst 1 cm lang, hvis underlinie er parallel med underkæben. Såkaldt "gedebukkeskæg" tolereres ikke.
  • Udeladelse af pompon på halen (dette vil dog reducere vurderingen af pelsens kvalitet noget).
  1. Kortere klippet pels : På kroppen ned langs rygraden for at opnå en plys-agtig virkning. Pelsen skal være mindst 1 cm lang, og længden øges gradvis ned over kroppens sider og det øverste af benene.
  2. Formklippet pels:
    1. På hovedet en "hjelm" af rimelig højde. Ligeledes efterlades pels ned langs halsens rygside til manken, og uden afbrydelse ned langs forsiden til det klippede parti ved poterne, idet pelsen følger en linie, der skråner let fra det øverste af forbrystet. På ørerne må højst den øverste trediedel være klippet med saks eller maskine i hårenes retning. Ørernes nederste del skal have pels med stigende længde fra oven og nedefter og afsluttes i en frynse, som kan rettes til.
    2. På benene "bukser" med en klart markeret overgang til det klippede parti ved poterne. Pelsens længde øges gradvis opefter, så den på skuldre og lår har en længde på 4 til 7 cm (udstrkt), afpasset efter hundens størrelse og uden at virke "struttende". Bagpartens bukser bør fremhæve pudlens typiske bagbensvinkling.
Enhver afvigelse fra disse standard-normer er diskvalificerende. Uanset hvilken af de nævnte klipninger, der anvendes, må den ikke have indflydelse på klasse-inddelingen på en udstilling. Alle hunde i samme klasse bedømmes og placeres under eet.
Engelsk Løveklipning: Som Tysk Løveklipning, tilføjet motiver på bagparten, såsom bånd og manchetter. På hovedet en "top-knot". Ved denne klipning er moustache valgfri. Det er tilladt at udelade bånd og manchetter på bagparten, ligesom en "top-knot" er valgfri.
Farve:
Uldpudler såvel som snorepudler: Sort, hvid, brun, grå og abrikosfarvet.
  • BRUN: Farven skal være ren, temmelig mørk, ensartet og varm. Nuancerne af brunt bør hverken nå til beige eller tilsvarende lysere farver. Pelsen må heller ikke være så mørkebrun, at den kommer for tæt på sort, dvs. "negersort" eller aubergine.
  • GRÅ: Farven skal være ensartet. De grå nuancer må hverken nå til sort eller hvidt.
  • ABRIKOS: Farven skal være ensartet uden at gå over i beige eller creme, heller ikke i rødt eller kastaniebrunt, brunt eller nuancer af brunt.
Størrelse:
  • STORPUDLER: Over 45 cm til 60 cm med en tolerance på 2 cm. Storpudlen skal være en forstørret og veludviklet gengivelse af mellempudlen og skal bevare de samme karakteristiske træk.
  • MELLEMPUDLER: Over 35 cm til 45 cm.
  • DVÆRGPUDLER: Fra og med 28,0 cm til 35 cm. Dværgpudlen skal i sit helhedsindtryk virke som en formindsket mellempudel. Den må så nøje som muligt bevare de samme proportioner og ikke vise nogen tegn på dværgvækst.
  • TOYPUDLER: Under 28 cm (den ideelle type ønskes på 25 cm). Toypudlen skal i sit helhedsindtryk bevare dværgpudlens udseende og de samme generelle proportioner, svarende til standardens krav. Ethvert tegn på dværgvækst er diskvalificerende; kun kan nakkeknuden være mindre udtalt.
Fejl:
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
  • Manglende eller for udtalt stop.
  • Næsen for lille og med for små næsebor, eller for stor. Næsen depigmenteret, plettet eller kødfarvet.
  • Næsepartiet for spinkelt eller spidst, buet næseryg.
  • Underbid er en fejl, der vurderes efter sin grad. Gule tænder som følge af karies regnes ikke for en fejl, hvis tænderne er korrekt placeret. Fejlplacerede eller manglende tænder er en fejl, der vurderes efter afvigelsens betydning: Alle fortænder, hjørnetænder, præmolarer og molarer skal være til stede. Mangel på een P1 trækker ikke fra. Mangel på 2 stk. P1 kan højst give FORTRINLIG. Mangel på tre præmolarer (tre P1 eller to P1 og en P2) kan højst give MEGET GOD. Mangel på een molar (M1/M2 i overkæben eller M2/M3 i underkæben) trækker ikke fra i bedømmelsen.
  • Øjnene for store eller for små, ikke mørke nok eller med et rødt skær.
  • Ørerne for korte, for smalle eller båret foldede.
  • Faldende kryds.
  • Halen opkrummet over ryggen, for tynd eller for lavt ansat.
  • Opløben bygning (højbenet).
  • For stejle bagben.
  • Bevægelsen flydende eller langstrakt.
  • Generelt utilstrækkelig pigmentering. Pigmentmangel om øjnene ("briller").
  • Manglende pels omkring øjnene.
  • Pelsen tynd eller blød.
  • Pelsfarven ubestemmelig eller ikke ensartet. Nogle hvide hår på brystet tolereres.
  • Hunde med værgagtige træk kan ikke opnå FORTRINLIG. De mest tydelige tegn på dværgvækst er: Kuplet skalle, manglende nakkeknude, udtalt stop, udstående øjne, næsepartiet spidst, for kort eller "dryppende", vigende underkæbe, manglende hage.
  • Hunden bidsk, aggressiv eller for nervøs.
Diskvalificerende fejl:
  • Hovedet mangler det typiske Pudel-udtryk.
  • Overbid
  • Manglende fortand/-tænder.
  • Manglende hale.
  • Vildtkløer eller spor efter vildtkløer på bagbenene. (NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark).
  • Pelsen ikke ensfarvet.
  • Hvide pletter / aftegninger.
  • Hvide hår på poterne.
  • Skulderhøjde over 62 cm.
  • Pudler, der ikke er klippet i overensstemmelse med standarden, kan (så længe de er klippet ukorrekt) ikke præmieres på officielle udstillinger og arrangementer. De er dog ikke diskvalificeret med hensyn til brug i avlen.
Bemærk:
Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.
¤¤¤
Standarden udgivet af FCI 14. April 1999
Oversættelsen godkendt af DKK's Standard Komité OKTOBER 2000
¤¤¤ NB ! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i MAJ 1997 ¤¤¤